Charmen ved Tanzania

Så er vi vist kommet et godt stykke ind i august og en lille opdatering må være på sin plads. Jeg kan fortsat ikke sige andet end, at jeg føler mig utrolig velsignet ved min tjeneste og mit arbejde som missionær. Jeg har arbejdet på fuld tryg på børnehjemmet indtil nu og er derfor kommet meget tæt på børnene og personalet. Der er fortsat flere udfordringer og det er som om mange af de samme problemstillinger kommer igen. Men det er jo charmen ved Tanzania (vil nogle sige!!!). Man kan have en følelse af at tage to skridt frem og tre tilbage. Men tit er det dog kun en følelse. Planen var, at jeg skulle starte ind i kirkens arbejde fra 1. august. Det har ikke kunnet lade sig gøre, da en af de medarbejdere, som har haft en del ansvar stoppede pr. 1. august og så har jeg modtaget en flok volontører her fra d. 9. august. At en sådan medarbejder stopper betyder, at strukturen på ny skal have en stor indsprøjtning. Mange ting falder nemt til jorden hernede, hvis man ikke lige minder folk om aftalerne. Heldigvis synes jeg, at vi har nogle dygtige medarbejdere på børnehjemmet, så jeg tror på at vi nok skal få det hele til at køre igen. Mit samarbejde med lederen, Robert er så givende og vi kan give hinanden rigtigt meget. Nu har jeg så også modtaget en flok volontører, hvilket også er helt forrygende. Tre af pigerne skal arbejde herude på Peters House og de har allerede været med herude og lavet nogle aktiviteter for børnene. Det glæder mig meget at få volontører, for dels får børnene igen nogle unge, som er der for at lege med dem og være deres gode ven i hverdagen og dels så har jeg fået nogle danskere at snakke med, hvilket faktisk heller ikke er så skidt. Jeg har pt. Ansvaret for alle vores 8 volontører, da Daniel og Knud ikke er til stede, til at tage sig af dem. Det betyder at dele af arbejdet går med at være sammen med dem. Ellers så har meningen været at jeg skulle starte min tjeneste i søndagsskolen, med forskellige møder. Indtil videre er det kun blevet til et møde, pga. sygdom hos lederen af søndagsskolen. Jeg håber dog meget at vi snart kan komme videre med de indledende samtaler, da mit indblik og viden omkring søndagsskolen i Rukwa-regionen er meget begrænset.

I juli måned havde vi den store glæde at få besøg af 24 unge fra Danmark. De rejste ud gennem BDM, for at hjælpe os på Peters House, samt i en landsby ved navn Namanze. Her på Peters House byggede de en legeplads og malede/tegnede alle børnenes værelser. Jeg havde gennem en søndagsskole i Aulum fået penge til at købe madrasser og hovedpuder til alle børnene og da gruppen også havde nye myggenet med, betød det at børnene nærmest fik nye værelser. Vi fik i alt besøg af 14 her på Peters House i 10 dage. Det blev til 10 herlige dage, hvor vores gæster og børnene hyggede sig, vi fik ekstra god mad og så blev der arbejdet hele dagen. Vi er alle meget taknemmelige for det arbejde gruppen gjorde og nu er det så op til personalet at vejlede børnene i at behandle tingene ordentligt. Efter at jeg har arbejdet nærmest konstant siden min ankomst valgte jeg efterfølgende at tage nogle fridage i Kipili og ude på en yderst god lodge. Selvom jeg ikke føler det som arbejde at være blandt børnene, var det meget tiltrængt med noget ro og bare ren afslapning.      

Den næste tid, som nu ligger foran mig er rigtig spændende. 

Huset tager i den grad form og jeg håber at inden for de næste par måneder at kunne flytte ind. Containeren ankom i midten af juli. Heri var flere af mine ting, så nu har jeg fået alle mine ting herned, hvilket gør at jeg glæder mig rigtigt meget til at få det alt sammen sat på plads og skabe mig et rigtigt hjem her i Tanzania.

Robert, lederen af Peters House

Lederen af Peters House, Robert har startet et projekt, som jeg har lyst til at nævne, fordi det er så vigtigt og opmuntrende. Hernede er synet på børn desværre utroligt lavt og børn bliver behandlet rigtigt skidt. Mange børn bliver ugentlig slået i skolen og også deres forældre behandler dem rigtigt skidt. Bl.a. derfor er der pt. 300 gadebørn her i Sumbawanga. Robert og fire andre personer her i Sumbawanga har startet et projekt, hvor de vil stoppe korporlig afstraffelse af børn. Loven siger klart man ikke må slå, som de gør og derfor vil de nu gå fra skole til skole og forsøge at stoppe denne modbydelige behandling af børn. Dette projekt er jeg meget opmuntret af, fordi det ærligt talt gør ondt hver dag at se og/eller høre, børnene er blevet slået. Dette har også givet den udfordring, at mange af børnene er bange for at tage i skole og derfor ikke tager afsted eller også gemmer de sig i den tid, hvor de burde være i skole. Det bliver spændende at følge med i, hvad der kommer til at ske den kommende tid, når Robert og hans gruppe går på ”lærer-jagt”.

Jeg føler mig fortsat meget velsignet og glæder mig over de mennesker jeg får lov at møde – Også selvom det nogle gange giver nogle panderynker. BDM søger ny missionær til Kipili, hvilket jeg er meget spændt på. Det vil være så godt at få en dygtig, velfunderet teolog herned, men det er noget af en opgave for BDM, så I må gerne bede med og tænke med i, hvem det kan være.

Til slut har jeg lyst til at dele et bibelvers, som bare får mere og mere betydning for mig. Det er Paulus, som skriver i 2. kor 12, 10b: ”For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk”. Hernede oplever jeg tit magtesløshed, fordi kulturen kan virke anderledes, fordi arbejdsopgaven måske kan virke stor, fordi familie og venner er langt væk eller fordi jeg kan have fokus på at jeg intet har opnået. Jeg/(vi) vil gerne kunne klare alting selv, men det kan vi ikke. Vi kan intet uden vores far i himlen og derfor er vi nødt til at være magtesløse, så Helligånden kan komme til at arbejde igennem os. Det er når vi indser at vi er magtesløse, at Gud griber ind og arbejder i os. Det synes jeg er stort!