Tilbage i Sumbawanga

Nu er det snart to måneder siden, at jeg forlod Danmark. Tiden er fløjet afsted og jeg sidder nu i skønne Sumbawanga igen efter 1½ måneds sprogundervisning.  Min hverdag på sprogskolen handlede mest af alt om at lære swahili. Jeg fik undervisning alle hverdage fra 8.30 til 13.30, hvorefter vi havde lektier, som skulle laves. Jeg var så heldig at studere sammen med en flok fra USA, England og Tyskland. Det blev til en rigtig god tid og meget lærerig tid. Der er meget nyt at lære ift. Sproget og derfor er det først nu, at jeg rigtig begynder at få swahili endnu mere ind under huden. Her i Sumbawanga taler jeg til gengæld også rigtigt meget swahili, hvilket gør at jeg hver dag lærer nye ord.

Afskedsfest for Mads

Tirsdag d. 21. april forlod jeg Iringa tidlig morgen i håb om, at jeg kunne nå helt til Sumbawanga samme dag. Da jeg ankom til Mbeya med bussen, var jeg så heldig at få en privatchauffør i bil resten af vejen til Sumbawanga. Det var en samlet tur på ca. 12 timer, to timer færre end da jeg rejste til Iringa fra Sumbawanga. Næste dag var afslutningsdag for en af vores volontører, Mads. Desværre skulle han til Danmark igen efter at have været her siden August. Jeg tog ud på Peters House om eftermiddagen, sammen med de to volontører og fik endnu engang et yderst varm velkomst. Jeg må bare sige, at det varmer helt ned i stortåen, hver gang børnene løber en i møde og kaster sig i armene på en. Om aftenen holdte vi afskedsfest. Det var helt tydeligt, hvad Mads har betydet for børnene og folket hernede. Trist at skulle tage afsked, men glædeligt med en volontør som virkelig har sat sit præg positivt.

Byggepladsen, for det kommende hus

Byggeriet af huset, hvor jeg og volontørerne skal bo er også begyndt nu. Det er placeret lige ved siden af Peters House, hvilket er rigtigt fedt. Jeg glæder mig meget til, at det er færdigt og jeg kan begynde at få alle mine ting på plads og har et sted, som jeg for alvor kan kalde ”hjem”. 

Alle børnene foran PH

Jeg har nu været her i lidt over to uger og jeg har haft fuld fokus på Børnehjemmet. Aftalen er at jeg indtil August har fokus på Peters House og derefter starter jeg for alvor med søndagsskolearbejdet i kirken. Derfor har jeg også valgt at bo ude på børnehjemmet. Jeg nyder hver dag utroligt meget, fordi det er så livgivende og meningsfuldt at være sammen med disse børn igen. Man kan ikke andet end blive i godt humør af at tilbringe hverdagen sammen med dem. Mit fokus denne gang er dog noget anderledes, da jeg er supervisor og vejleder for hele personalet. Det betyder at jeg hjælper dem med at få skabt en struktureret hverdag. Alle de aftaler vi laver omkring tidspunkter, ansvar, mødetider, regler, arbejdsområder mm. Skal overholdes og det kræver at de bliver støttet. Desuden bliver jeg også brugt meget som en pædagogisk sparringspartner, hvis de har udfordringer med børnene. Det er utroligt spændende og lærerigt, men til tider også meget udfordrende, fordi de næsten forventer jeg kan løse det hele – Det kan jeg så skrive under på, at jeg ikke kan! Ellers bruger jeg tid sammen med børnene. Snakker med dem om deres hverdag, hygger ned dem og ellers bare forsøger at være en naturlig del af deres hverdag. Vi har pt. Også en tysk volontør, som gør et stort stykke arbejde. Hun er meget elsket af børnene, hvilket er en fornøjelse at se. Da jeg også har en del skrivearbejde, sidder jeg en del på mit værelse, men om formiddagen er her så dejligt stille og roligt. Ingen støj fra biler, maskiner eller en masse menneskelarm. Kun lyden af fuglene og lidt småsnak hist og her. Ja, jeg nyder at være tilbage. Hver dag kan jeg ikke andet end takke Gud for livet han giver mig hernede. Jeg ved at jeg vil støde ind i store udfordringer i mit virke, men jeg kan trygt hvile i, at Gud er med i det hele. Jeg bor sammen med 32 børn, som kommer fra en svær baggrund, men alligevel udstråler de glæde og taknemmelig hver en dag. Jeg kan ikke andet end gøre det samme.