Ankommet til Tanzania

udsigten fra sprogskolen

Jeg sidder nu i skønne omgivelser på sprogskolen River Camp i Iringa. Jeg kan høre fuglene pippe, vandet klukke og småsnak i baggrunden. Alt er så fredfyldt og stille, at det emmer af afslapning. Ja, jeg har det godt – Meget godt! Jeg ankom her på sprogskolen søndag d. 15. marts, inden da var der gået en uge, som har været yderst mindeværdige. Lørdag d. 7. marts lettede flyet meget tidligt fra Billund Lufthavn. Nu begyndte et nyt kapitel i mit liv, et kapital, hvor jeg skal være missionær i Tanzania. Det var lidt mærkeligt at tænke på, at der nu går lang tid inden jeg ser venner og familie i Danmark igen, men jeg glædte mig samtidig også meget til at vende tilbage til mit andet hjem. Dagen efter, søndag d. 8. marts ankom jeg, sammen med Jens Peter, hans svigersøn Martin og Peter Nord Hansen, til Sumbawanga. Turen gik på alle måder godt og vi kom sikkert frem. Jens Peter og Martin er med for at lave en dokumentar om BDM’s sundhedsprojekt v. Tanganyika søen i Tanzania og D.R. Congo. Den skal senere på året vises på TV2 syd. Peter er med, for at lave et bibelgruppemateriale for Indre Mission. Det betyder at han skal interviewe en masse mennesker. Min tilbagekomst til Tanzania er også blevet filmen hele vejen fra Amsterdam og til de gensynet med de skønne børn på Peters House.

Da flyet satte hjulene på landingsbanen i Sumbawanga, blev vi mødt af en god flok børn og folk fra Sumbawanga. Nogle af dem fra Peters House. Efter et smut ned i byen og indlogering på hotellet, gik turen ud til Peters House. Det er svært at beskrive de følelser der gik gennem kroppen, for det var helt ubeskriveligt fedt og samtidig mærkeligt at skimte børnene i det fjerne, da bilen rullede ind på børnehjemmet. Da vi stoppede v. børnehjemmet begyndte alle børnene at synge en sang til ære for min tilbagekomst, hvorefter jeg trådte ud og hilste på dem alle – både børn og voksne. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre modtagelse og genforening med dem alle. Jeg følte mig så ydmyg og taknemmelig for deres måde at tage imod mig på.  

Den første dag gik m. et møde m. kirkeledelsen, hvor Jens Peter præsenterede mig for kirken og de opgaver jeg er blevet sendt ned til. Det var meget positivt og rigtigt godt at møde de folk, som jeg får en del at gøre med de næste år. Ellers gik de næste dage med møde med Robert (lederen af Peters House), snak med volontørene, snak med missionærene, afsked med mine rejsefæller og ellers en masse sjov og spas sammen med børnene. Det har været en helt forrygende uge, som virkelig giver energi og tryghed i, at Gud har sat mig det rette sted.

mit undervisningslokale

Efter en 14 timers bustur ankom jeg forrige søndag på sprogskolen, hvor jeg for alvor skal have lært en masse swahili. Det er et skønt pusterum fra de sidste par måneders mange opgaver og beslutninger, men jeg slapper dog ikke kun af. Det er nu at mit swahili skal forbedres markant og det kræver stor koncentration og hårdt arbejde. Men min start har været god og jeg har haft en dygtig lærer. I sidste uge var det eneundervisning, men der er også andre studerende i andre klasser, de fleste fra USA. I dag har jeg haft undervisning sammen med tre andre.

Mit nye nummer er nu skrevet på bloggen (det er det samme som sidst, jeg var i Tanzania). Jeg vil meget gerne skrive og snakke med jer, men forvent ikke at jeg svarer samme dag i skriver. Nu er mit liv her, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at blive en del af det samfund hernede. Jeg ønsker jer alt det bedste derhjemme og Guds fred.