Monday, 16 February 2015

Under tre uger til afgang

Så er bloggen oppe at køre igen, og det er den jo fordi jeg snart får lov til at vende tilbage til mit elskede Tanzania – Denne gang som missionær. Det er med stor taknemmelig og glæde at det er blevet muligt for mig, at blive udsendt gennem Brødremenighedens Danske Mission og virke blandt børn og unge i Moravian Church i Rukwa regionen, Tanzania og D.R.Congo. Man kan læse mere om min kommende tjeneste under Om tjenesten

Invitation til udsendelsesgudstjeneste
På søndag d. 22. februar afholdes der udsendelsesgudstjeneste gennem Herning Bykirke. Alle er velkommen! Hvis man gerne vil vide mere eller ved man kommer, er man velkommen til at besøge begivenhedens facebookside   

På lørdag er der nøjagtig 2 uger til, at jeg drager mod Sumbawanga. Jeg flyver fra Billund tidlig lørdag morgen d. 7. marts, via Amsterdam ankommer jeg til Dar Es Salaam, inden jeg næste dag flyver fra Dar Es Salaam til Sumbawanga i et lille propelfly. Rejsen bliver sammen med tre andre, her fra Danmark. Bl.a. BDM's generalsekretær Jens Peter Rejkjær og IM's vicegeneralsekretær Peter Nord Hansen. Jeg glæder mig rigtigt meget og tiden går med at få styr på alle de praktiske ting. Den slags er der en del af, når man sådan flytter fra Danmark. Samtidig er det også en speciel tid, fordi den også er fyldt med afskedsstunde. Afsked med skolekammerater, afsked med familie og afsked med venner fra nær og fjern. Men jeg føler mig utrolig taknemmelig for at have så stor og dejlig en flok af mennesker, som jeg må kalde familie og venner.

Jeg håber på at se mange af jer på søndag og ellers vil jeg ønske jer alt godt og Guds fred herhjemme i det danske land.  


No comments:

Post a Comment